Beskrivelse
Bæredygtighed er en af vores højeste prioriteter
Hos Jolly-Fox går vi meget op i bæredygtighed og derfor tænker vi bæredygtighed ind i alle vores processer. Vi producerer så vidt muligt til ordre og opretholder kun et lille lager. På den måde undgår vi mest muligt spild, så vi eksempelvis ikke behøver at kassere produkter på grund af manglende holdbarhed. Det gør også, at vores slikkepinde har en dejlig friskhed, når de når frem til køberen. Dog producerer vi nogle gange flere specialdesignede slikkepinde end ordren lyder på. Og da vi går meget op i, at de ikke skal gå til spilde, så har vi lavet vores Climate Surprise pose med 10 assorterede slikkepinde. På den måde kan du opleve forskellige smage, farver og former samtidig med at gøre noget godt for klimaet. Det er helt fine slikkepinde med mindst 4 ugers holdbarhed.
Vi planter to træer
For hvert køb af Climate Surprise slikkepinde planter vi lige nu to træer i Australien. Vi planter et træ for hver ordre vi får på vores webshop, og med denne vare planter vi et ekstra. På den måde kan vi sammen være med til at reducere mængden af CO2 i atmosfæren. Samtidig kan vi sammen være med til at genskabe naturen i Australien og give dyrene deres levesteder tilbage. Så planlægger du at forkæle dig selv, forkæle en du holder af med en sukkersød gave eller vil du gerne have anderledes, spændende og lækkert gavepynt på dine gaver? Så har vi her en pose med slikkepinde, hvis formål virkelig giver mening. Climate Surprise slikkepinde egner sig som værtindegave eller hvis du skal forkæle dig selv.
Hvis du har lyst til at læse mere om, hvordan vi tænker bæredygtighed ind i alle vores processer, så kan du læse med her. Her kan du eksempelvis læse om vores bæredygtige indpakning, vores Svanemærket markedsføringsmateriale, FSC-certificerede birketræspinde og at vi bruger det mindst-forurenende og det mest-genanvendelige plast, PP.